Historik

I 1980 møder syv medlemmer udover bestyrelsen op på Molskroen til generalforsamling i Lykkegårdens Grundejerforening.
25 år senere ligger tallet på 40 fremmødte plus bestyrelsen, da generalforsamlingen så at sige løber af stablen på Fregatten Jylland.
Et spand af år og udvikling ligger mellem de to begivenheder.
Men den egentlige rivende udvikling bag og historie om grundejerforeningen starter langt tidligere.

Nemlig helt tilbage i 1965, hvor en kreds af grundejere slår sig sammen om at lave et helt bestemt stykke praktisk arbejde i fællesskab.

Dette består af forarbejdet til etablering af Lykkegårdens Kloakselskab I/S. Kloakselskabet bliver forholdsvis kort tid efter til en realitet. Blandt opgaverne  i bestyrelsen er at inddrive kloakbidrag, holde styr på økonomien, sørge for tilslutning til kloak på nye parceller og bestille rensning af Trixtank.

I realiteten skabes grobunden for Lykkegårdens Grundejerforening her.

Ved siden af kloakselskabet forestår parcelejere også driften af Lykkegårdens Vandværk I/S. Blandt de væsentlige opgaver for bestyrelse er at inddrive vandafgift fra interessenter, føre tilsyn med anlæg, sørge for vandanalyser plus reparation og vedligeholdelse.

Men driften af to selskaber giver en del administrativt besvær. Allerede i 1967 modnes tanken hos en kreds af parcelejere om stiftelse af en grundejerforening. På generalforsamlingen i I/S Lykkegårdens Vandværk i 1968 får kredsen tilslutning fra de øvrige tilstedeværende til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal arbejde på den sag.

I juli 1969 stiftes så Lykkegårdens Grundejerforening på Molskroen.

Fire måneder efter denne stiftende generalforsamling mødes bestyrelserne for de to I/S selskaber og den nyvalgte bestyrelse for LG for at behandle et fusions-oplæg. Oplægget bearbejdes og vedtages senere af interessenter/medlemmer på de efterfølgende generalforsamlinger i henholdsvis selskaber og foreninger.

Fremtrædende personer i ovennævnte proces er: K.E. Jaquet, John Nisted, P. Harder Sørensen og Leif Nilsson.

Den nystiftede grundejerforening er en gevinst.

*

Ikke kun letter presset på bestyrelserne i vandværks- og kloakselskaberne. Sommerhusejerne viser stor interesse for at slutte sig sammen i forenings-regi.

Således viser driftsregnskabet for 70/71, at 40 medlemmer indbetaler kontingent for perioden 1.10-31.3. (kontingentet indbetales halvårligt).  Det svarer til næsten alle sommerhusejere i området. To år senere er tallet - ifølge et referat fra bestyrelsesmøde - oppe på 46.

Den nyvalgte bestyrelse har længe haft arbejdstøjet på. Flere navne fra bestyrelserne i vandværket og kloakselskabet går igen.

Til aflastning af bestyrelsen oprettes en funktion som forretningsfører. Et job, som først Gurli Nielsen varetager gennem flere år. Hun efterfølges senere af Birgit Jaquet.              

På foreningens første ordinære generalforsamling i 1970 skitserer formanden, Leif Nilsson, bestyrelsens umiddelbart ventende arbejdsopgaver:

fremskaffe numre på de enkelte parceller (til en pris af ca. kr. 18 pr. skilt)

skabe en nogenlunde farbar vej

reparere det ødelagte stendige ved Kirkestien (”vil ikke vare mere end en times tid for et par raske folk”)

holde strandretten (Handrupgårds Grundejerforening) i hævd

drøfte et eventuelt køb af areal til grundejerforeningens fælles aktiviteter (2 tdr. land nord for Stabelhøjen – arealet kan erhverves for kr. 20.000. Argumentation: ”af stor betydning, at vi har et fælles friareal, hvor vi kan arrangere fælles udfoldelser, som ingen parcelejer hverken kan eller vil have på sit private omraade, ikke mindst naar omraadet er helt udbygget og beplantet”). Forslaget bliver senere på samme generalforsamling stemt ned med 3 stemmer for, 6 imod - 6 udlod at stemme.Formanden understreger på generalforsamlingen den allervæsentligste motivation for at samles i en egentlig grundejerforening - nemlig de kaotiske forhold omkring fælles faciliteter, herunder vedligeholdelsen af vejene i området og så det allerede nævnte administrative besvær med at opretholde de to forsyningsselskaber.

Tonen i bestyrelsen er direkte og kontant - men hjertelig. Eksempelvis skriver P. Harder Sørensen i et julebrev dateret 15. januar 1971 til de øvrige bestyrelsesmedlemmer:

”Hvad jule- og nytårshilsener angår, bryder jeg mig ikke om at få mine hilsener smidt hen i en keramik- eller glasskål, sammen med en masse andre, hvorved de alt for let vil blive glemt. Derfor fremsender jeg mine og min kones bedste hilsener og ønsker i anledning af nytåret på dette sene tidspunkt, hvor der så måske vil være større mulighed for, at de vil blive bemærket. I øvrigt agter jeg ikke igen at gøre resten af bestyrelsen den glæde at være fraværende ved næste møde den 20. også. ”

Blandt bestyrelsens første handlinger er opsætning af vejskilte (med de originale betegnelser på markerne i de gamle matrikelkort). Ingen - hverken postbude, måleraflæsere, mælkedamer eller skorstensfejere - har indtil da kunnet finde de enkelte parceller.

Det kan hver enkelt grundejer selvfølgelig, omend der i starten ikke er mange pejlemærker at navigere efter. Gamle fotos viser et bakket udstykningsområde uden særlig megen  bevoksning udover græs.

Området er nemlig været græsningsarealer for kvæg, der må vige for nybyggere, da gårdejer Landry Tarnow, Lykkegården, Handrup udstykker sin Matrikel nr. 4 A til sommerhusbebyggelse.

I den underskrevne servitutdeklarartion dateret 29.12.1960 pålægger Tarnow parcellerne ”en stedsevarende Servitut” – blandt andet gående ud på, ”at

udstykning ikke må finde sted i mindre Parceller end en halv Td. Land – at der ikke på Parcellerne må drives Kreaturhold, Hønseri, Dyrefarm, Fabriksdrift, Forlystelseslokale, Losseplads, eller nogen anden ikke nævnt Virksomhed, der kan være til Gene for Beboerne, herunder Lejrpladser, Børnelejre m.v.”.

Mellem nybyggerne hersker pionerånden.

Ifølge flere af hinanden uafhængige og pålidelige mundtlige kilder er der liv og glade dage i disse år: spontane sammenkomster - aktiviteter for børnene - fælles arbejdsopgaver.

Man overlever et forgæves ønske om opstilling af mønttelefon i området. Til gengæld opstilles - via en forsøgsordning med Postkonkontoret i Ebeltoft - en postkasse ud for Stabelhøjen 8.

Forsyninger til husholdningen kan hentes hos Købmand Møller i Handrup.

Falder sneen til et kraftigt dække, stilles biler bare ved Handrup Kirke eller Vandværket, og så strider man sig op/ned/hen til sit hus, hvor petroleumslampen venter - indtil elektricitetens indtog i 1967.

Ansvaret for kloakeringen lakker mod en ende. I 1974 varsles kommunal overtagelse. Året efter er overtagelsen en realitet.

For vandværket tegner sig også nye tider. 3 år efter den kommunale overtagelse af kloakeringen varsles fusion mellem Handrup-Lyngsbæk Strands Vandværk, Handrupgaardens Vandværk, Lykkegårdens Vandværk og Egsmark Vandværk. I Lykkegårdens Grundejerforening er der ingen tvivl om, at fusionen er en god ide.

På en stiftende generalforsamling i 1978 dannes det nye selskab, Handrup-Lyngsbæk Vandforsyning a.m..a.

I Lykkegårdens Grundejerforening er konsekvensen indlysende den, at bestyrelse og øvrige medlemmer fremover får færre sager at skulle tage stilling til.

I spandet af år mellem fortid og nutid er ønsket om en mønttelefon forsvundet.

Nu dukker spørgsmål om mulighed for bredbånd i området op på generalforsamlingen.

Nybyggernes små plantede træer omkring nyerhvervede grunde er forlængst blevet høje. En stor del af dem er faldet for skovhuggerens motorsav. Resten - og senere tilkomne i øvrigt også - er hvert år til debat på generalforsamlingen.

På dagsordenen er eet bestemt punkt til gengæld bestandigt - helt fra den første generalforsamling og til i dag - og det er vejenes beskaffenhed.

Pionerånden er selvsagt væk for længst.

Men den er afløst af et fortsat ønske blandt det lykkegårdske sommerhusfolk om bevarelse af de gamle værdier kombineret med nye ditto.

Lykkegårdens Grundejerforening favner med sine nu 60 medlemmer stadig et område af unik karakter!

Forfattet af : Kirsten Thaaning

 

Anvendt kildermateriale:

Referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger.

Korrespondance mellem bestyrelser og offentlige myndigheder.

Mundtlige fortællinger.

Gamle fotos.